Mød For Lige Vilkår
For Lige Vilkår er stiftet af Ulla Hovgaard Ramlau, Julie Kyndesgaard og Pernille Baungaard.
Vi er alle mødre til børn med særlige behov og har gennem mange år oplevet, hvilken betydning det har – både personligt, familiemæssigt, socialt og arbejdsmæssigt – når man får et barn med handicap eller kronisk sygdom.
Vi har dannet For Lige Vilkår for at hjælpe andre forældre med de udfordringer, der opstår omkring barnet fx inden for familien og i samarbejdet med offentlige myndigheder.
Samtidig vil vi gerne påvirke beslutningstagere til at skabe bedre forhold for familier med børn med særlige behov ved at øge indsigten i og forståelsen for de vilkår, som familierne lever under.
Pernille Baungaard
Pernille er mor til Siri (født i 1997) og Marius (født i 2009). Siri har en medfødt hjerneskade på grund af en hjerneblødning før fødslen. Siri bor på et bosted på Østerbro. Pernille er uddannet diplomjournalist, har arbejdet i SAS Marketing og er i dag sekretariatsleder med ansvar for kommunikation og politik i For Lige Vilkår.
Julie Kyndesgaard
Julie er mor til Piet (født i 2007) og Otto (født i 2013). Piet er født med sygdommen Saul Wilson syndrom. Julie er uddannet fra RUC (HA, Cand. Soc.) og har arbejdet som centerchef, landssekretær og sekretariatsleder. I dag er Julie sekretariatsleder med ansvar for administration og udvikling i For Lige Vilkår.
Bestyrelsen
Vores bestyrelse er et stærkt hold der privat og/eller fagligt har stor indsigt i socialområdet. Derfor trækker vi også ofte på dem, når vi fx skal udvikle visioner, lave kurser eller på anden måde har brug for at stå styrket i det daglige arbejde.