Du kan med fordel dele beskrivelsen op i alle de områder, som er en almindelig del af et barns liv:
Skolelivet: Udtrættes dit barn fx hurtigere end andre børn?
Fritidslivet: Har dit barn fx svært ved at være i sociale relationer med jævnaldene?
Situationen i hjemmet: Har dit barn fx svært ved at sove?
Selvstændighed/selvhjulpenhed: Er dit barn alderssvarende – fx motorisk – eller skal det have mere hjælp end sine jævnaldrene?
Andre begrænsninger: Har du fx svært ved at have dit barn med ud til almindelige sociale arrangementer?
Når du beskriver dit barnes udfordringer, kan du samtidig tilføje, hvilke direkte konsekvenser det har for jer som forældre og for familien som helhed.
Det er naturligt at blive nervøs eller usikker, når der skal laves en børnefaglig undersøgelse (§50-undersøgelse). Det er vigtigt at huske, at udgangspunktet for en §50 er at kunne hjælpe barnet eller den unge, der har brug for det.
Prøv at se undersøgelsen, som en mulighed for at beskrive de ressourcer der er omkring barnet og afdække, hvor der med fordele kan sættes flere ressourcer ind. Derfor vil forældreressourcerne og familiehold oftest blive beskrevet i §50-undersøgelse, mens en egentlig forældrekompetence-undersøgelse altid bør begrundes yderligere og ikke er som standard indgår i en §50-undersøgelse.
Undersøgelsen skal afdække, om der er behov for støtte ud fra §52 i serviceloven
Her nogle overordnede pointer om §50-undersøgelser:
- Der står i Servicelovens § 50, stk. 4 at ”undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader, og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger”
- Du kan som forældremyndighedshaver klage over afgørelsen om at en § 50-undersøgelse er nødvendig, men det har ikke opsættende virkning
- Der kan derfor laves §50-undersøgelsen uden jeres samtykke, men bør som nævnt foregår så skånsomt som forholdene tillader. Det betyder at udgangspunktet er at I er med processen
- Det vil sige at der også kan indhentes oplysninger fra myndigheder og fagpersoner uden samtykke
- Der skal som udgangspunkt være en børnesamtale i en §50-undersøgelse. På den måde sikres barnets perspektiv. I må gerne være med, med mindre særlige forhold taler imod det. Samtalen skal gennemføres så skånsomt som forholdene tillader. Dit barn må gerne have en bisidder med. Det kan være en pædagog eller en lærer. Børns Vilkår har også en bisidderordning, som barnet kan benytte sig af. Hvis det ikke giver mening eller dit barn ikke vil medvirke, skal barnets perspektiv sikres på en anden måde.
Se eventuelt mere om §50-undersøgelser på DUKH.
En bisidder fra For Lige Vilkår er en person, der på frivilligt basis deltager i møder med det offentlige som en støtte for familien. Hvilken rolle bisidderen har på mødet, aftales mellem jer som familie og bisidderen forud for mødet. Det kan være alt fra blot at være et ekstra sæt ører til at deltage aktivt i mødets afvikling med spørgsmål og indspil. Det er en sejlivet myte, at bisidderen ikke må sige noget på mødet. Det må bisidderen gerne, så længe det er det, der er aftalt mellem de to parter forud for mødet.
En partsrepræsentant er en person, der overtager hele sagen. Breve, afgørelser osv. skal sendes til partsrepræsentanten og partsrepræsentanten kan, med bindende virkning for borgeren, svare på borgerens vegne. En partsrepræsentant er ikke uvildig og har både et rådgiveransvar og et erstatningsansvar.
Uanset om man er partsrepræsentant eller bisidder, skal man altid overholde de anvisninger, man får fra mødelederen.
Men i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 4 står der, at “Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag” og i vejledningen til loven står der “I forvaltningen kommer borgeren tit i kontakt med en eller nogle ganske få personer, som han eller hun skal etablere et samspil med. De personlige relationer kan betyde meget for en tillidsfuld dialog, som navnlig er vigtig i de mere omfattende og alvorlige sager. Kommunen og amtskommunen bør være opmærksom på disse forhold. Myndighederne bør derfor, når det er muligt, og borgerens ønske er velbegrundet, være imødekommende over en anmodning om at få en anden sagsbehandler”.
Af og til kan det være lettere, at få hjælp, hvis man er i gang med en udredning eller har en diagnose. Men det er vigtigt at understrege, at det ikke et krav i serviceloven, at der skal foreligge en diagnose, før man kan få hjælp. Dvs. at sociale hjælpeforanstaltninger kan igangsættes, uanset om I har en diagnose, er i gang med en udredning eller blot har et barn, der er udfordret.
Vi bruger de fleste af arbejdsdagens timer på at søge fonde og legater om støtte til vores projekter. Det lykkes heldigvis ofte, og vi fejrer hver enkelt bidrag, uanset om det er stort eller småt. Alle bidrag tæller. Vores mantra er, at for blot 1000 kr. kan vi give en uges rådgivning – og det gør en forskel for rigtig mange mennesker.
Vi har også været heldige at få støtte fra offentlige puljer til fx forældrekurser om pårørende-søskende.
Vi har heldigvis ikke store omkostninger til hverken husleje, lønninger, IT eller andet, og det betyder, at den støtte vi får konverteres direkte til værdiskabende aktiviteter for vores medlemmer.
Det er muligt at give os et bidrag på enten
MobilePay 21912
eller på
Konto i Arbejdenes Landsbank
5361 0266577
Vi har sat vores medlemskontingent lavt, så næsten alle kan være med. Vi er derfor meget afhængige af fonde og tilskud. Hvis du kan undvære lidt, vil det gøre en stor forskel for vores medlemmer. Dit bidrag går til vores medlemstilbud, så som rådgivning, bisidder, netværk mellem forældre, interessevaretagelse og medlemsarrangementer